UNDERWAERKS PRISEN
Det onde har så meget plads, som det gode giver det.
Vi har den fordel som Ildsjæle, frem for Ghandi, Mandela, Kropotkin, Emma goldman, Tolstoy, Gustaf Munch Petersen, Jesus, Muhammed, Ali, Moder Teresa og mange andre af de mennesker, der har været med til at gøre denne verden til mere og andet end kold beregning og atomart festfyrværkeri, nemlig den AT VI LEVER NU!
Underwaerksprisen er en pris, der gives til sådan en person, eller et sådant projekt, der har gjort en forskel i verden, og som har det fortrin, at det foregår nu.
En person eller et projekt som galleriet mener, det er vigtigt får opmærksomhed.
Der bliver lagt vægt på, at prisen gives til projekter eller personer, der ikke i forvejen har mediernes søgelys, da en del af prisens formål er at skabe opmærksomhed om samfundets mere ukendte “helte”.
Prisen søger at støtte personer eller projekter, som tager fat på de globale udfordringer vi står overfor, ud fra ideen om, at “Det er ved at at imødekomme og overvinde de problemer, vi står overfor, at vi vokser som mennesker.”
Der bliver gjort mange ting i verden, som medierne og systemet ikke lægger mærke til.
I det øjeblik man åbner øjnene for verden udenfor fjernsynets snævre rammer, ser man en underverden af mennesker, der gennem personligt engagement, ihærdighed og næstekærlighed, bliver samfundets mørtel, og det usynlige stof der får det hele til at hænge sammen. Vi ønsker at anerkende disse mennesker der gennem handling, viser os den forandring, vi har brug for i en mere og mere uretfærdig verden.
Prisen bliver uddelt 2 gange årligt, i 2014 D. 19 Februar og D. 8 November.
