lørdag den 1. marts 2014


Den Kreative erkendelses Dynamo (DKD)

DKD er et værktøj der anvendes til at opnå det fulde udbytte af gode ideer, finde kreative løsninger på fælles problemer, samt en kilde til personlig erkendelse.

Den Kreative erkendelses dynamo består af fire rum, der hver for sig og til sammen danner en helhed. Dynamoen kan anvendes som en lukket cirkel, hvor man ved at bringe et emne eller tema igennem de fire rum, opnår den ønskede dynamo effekt, ligesom man kan lade emne og tema indgå i dynamoen endnu engang, og opnå endnu bedre resultater.


De fire rum i DKD

Rum 1. hvor temaet præsenteres som tavs viden
Rum 2. hvor den allerede iboende substans i temaet beskrives.

Rum 3. hvor der filosoferes over ny explicit viden.  

Rum 4. Hvor explicit viden og nye ideer bliver kropsliggjort og omformet til tavs viden.

Denne tavse viden kan derefter endnu engang gennemgå de fire stadier som nyt Tema i rum 1.

De fire rum har hver tre komponenter/trin

(Rum 1.)

1.Temaet sættes som input
2. Temaet bearbejdes gennem kropslig viden og tavs viden
3. Nye sammenhænge opstår i mødet mellem forskellige indgangsvinkler

(Rum 2.)

4. Nye sammenhænge beskrives og fremlægges som tema
5. Ny beskrivelse bliver sat i forhold til temaet
6. De mest væsentlige nye sammenhænge i forhold til temaet skrives ned

(Rum 3.)

7. Nye sammenhænge anvendes som tema
8. Det nye tema undersøges for umiddelbare erkendelsesmuligheder
9. De umiddelbare erkendelser konkretiseres og skrives ned

(Rum 4.)

10. De umiddelbare erkendelser præsenteres som tema
11. De nye erkendelser manifesteres som text, bevægelse og billede
12. Text, billede og bevægelse indøves til tavs viden


Igennem de 12 små trin i Den Kreative erkendelses Dynamo, er der brug for et bredt spektra af menneskets mange intelligenser, ligesom det at arbejde sammen bliver en større fordel. Flere input og indgangsvinkler giver større dynamo.